Den upaalidelige narrator

Morgenhjerne

2009-08-29T23:21:00.002+02:00

Når man er meget træt om morgenen, kan ens hjerne komme til at fokusere på lidt sære ting, som den så nægter at opgive.

Fx. kom jeg til at tænke på hvorfor mænd så ofte er så dårlige til at holde styr på deres kalender. Eller rettere: mænd har ofte knap så meget styr på datoer, om det så gælder fødselsdage, mærkedage eller kommende aftaler. Det har til gengæld mange kvinder jeg kender.

Så jeg tænkte: "Hvorfor mon denne forskel?"

Og mit bedste bud blev: menstruation.

At kvinder har menstruation giver dem en form for tidsmæssig ramme som mænd mangler.

Jeg siger ikke at det er rigtigt (eller nær klogt), men sådan er min morgenhjerne altså.

Lige til Se & Hør!

2009-08-19T23:16:00.003+02:00

Nu tror jeg jo generelt hjertens gerne på reklamer, men er hende her mon ikke optaget? Og nok er jeg ikke så royalt vidende, men mon ikke Jokke bliver sur?

Burkaer og dynejakker

2009-08-19T20:55:00.002+02:00

Så snakkes der om forbud mod burkaer. Endda i en grad så det siges at flertallet af vælgere er enige om et forbud.
Og lad os for et øjeblik glemme både det latterlige og det skræmmende i det lovforslag. Og lad os et øjeblik lade som om at der ikke skulle være andre, vigtigere, områder at sætte ind overfor både når det kommer til integration og kvinderettigheder. Og lad os glemme at selv et flertal af socialdemokratiske vælger mener det er en god ide.

Og lad os istedet dvæle ved at dette lovforslag kommer FØR nogen har fremsat et forslag om at forbyde dynejakker i regionaltoget!
Se dér kan jeg se et problem! Dynejakker fylder mere end de gavner. Folk i dynejakker kræver for meget plads. Plads der kunne bruges bedre på andre og flere passagerer. Dette ville give både bedre forhold for de rejsende, og flere penge i DSBs lommer. Derved vil den almindelige borger endda kunne spare nogen penge, da de flere rejsende ville betyde en sænket billetpris (i hvert fald om vinteren).

Så derfor: Få nu de dynejakker i regionaltoget forbudt!

Giv mig Danmark tilbage

2009-08-14T14:36:00.003+02:00

13 august plejer jeg at huske som datoen berlinmuren blev bygget. Nu er der desværre kommet endnu en sørgelig begivenhed på den dato.
19 irakere blev anholdt i går efter en brutal politiaktion. Det skete foran børn, kvinder, ældre og mænd der har oplevet ting vi danskere ikke kan forestille os i Irak. flere af børnene kan ikke huske Irak og er i bund og grund danske børn. Hvordan kan vi tillade os at tvinge dem ud af deres land?

Svend Aukens ord om sagen (18 juni, 2009)

Dette er ikke om love og paragraffer.
Dette er ikke om nævn fyldt med embedsmænd.
Dette er ikke om tvangstraktater mellem regeringer.
Dette er ikke om rivalisering mellem partier.
Dette er ikke om at nogle er gode eller onde.
Dette er om mennesker, medmennesker.
Dette er om at sætte mennesket først og vise barmhjertighed.

Det der skræmmer mig mest ved denne aktion er at flertallet af danskerne synes at den var i orden. Det er som om vi har glemt næstekærlighed, og jeg er af den grund ved at miste min tro på verden.

En lille quiz.

2009-07-15T20:14:00.003+02:00

Her er en lille quiz. Svarene findes nederst i posten.

1) Hvad gav Line mig torsdag på Roskilde Festival?

2) Hvornår spildte Line rødvin på ovenstående?

3) Hvor befandt pågældende genstand sig henne på tidspunktet?

4) Kan rødvinen komme af?

Svar:
1) En hvid t-shirt.
2) Små fem timer senere.
3) Nede i hendes egen taske, den klodsrøv.
4) Nej da.

Intimkoncert med Velveteenz

2009-07-12T12:09:00.004+02:00

På dette års Roskilde Festival, fik vores lejr Kamp Karsten lidt af en godbid i form af en intimkoncert med bandet Velveteenz.

Velveteenz spiller hovedageligt covers af Velveteen, og er som sådan en form for jam-band. Normalt hader jeg jam-bands og mener at de alle sammen skal deporteres til det fjerne østen, hvor de kan ernære sig som karaoke-sangere eller dø (no offence). Men lige Velveteenz var så anerledes og fortolkede sangene så spændende i en meget unik, nærmest anarkistisk stil, at jeg synes de har deres berettigelse.

Nyd selv musikken her.

Sejr!

2009-06-22T20:52:00.003+02:00

Jeg vil gerne takke alle for at have deltaget i denne spændende afstemning. Især vil jeg gerne takke de 5, der har sat deres stemme på Spencer Pratt. Nå ja måske er det i virkeligheden kun 4 jeg skal takke, jeg fik vist også selv lige stemt.
Jeg er glad for at jeg fik åbnet mine venners øjne for Spencer Pratt. En fyr I nok ikke kendte inden denne afstemning, men som efter nærmere bekendtskab har fået jer til at afskye ham, og måske afskyer i mig for at have præsenteret jer for ham. Men det var vigtigt for mig at vinde over Lars, og for fremtiden kan jeg nu sige at "Det kan godt være du hader Drogba, men vi er mange der hader Spencer Pratt mere", og derfor skal Lars lade være med at pive.

Hvis nogen føler at de vil ud med deres had til Spencer Pratt, lad os da starte en støtteklub. Et forum hvor vi kan diskutere mandens nederdrægtigheder, for når man først har kendskab til ham, kan man ikke slippe.

Afskyvækkende!

2009-06-15T19:09:00.002+02:00

Line og jeg havde en dybtegående diskussion omkring menneskelig moral og social interaktion. Vi samtalede omkring den menneskelige dårskab og sjælens forfald gennem to eksempler, og vi vil her gerne have andres mening.

Så hvem er mest nederen: Spencer Pratt eller Drogba? Den tredje mulighed var en Line mente også skulle tilføjes efter et særligt rammende argument fra den ene parts side.

(se afstemning til højre).

Prik-test.

2009-06-10T09:20:00.002+02:00

Ud over at jeg fandt ud af at de rent faktisk stikker, og lader til at nyde det, til en prik-test, så dukkende en anden ubehagelighed også op undervejs. Heldigvis viste denne frygt sig at være ubegrundet, men alligevel...

Det slog mig nemlig som jeg sad der, mens damen fortalte hvad de teste for, at jeg måske kunne have katteallergi.
Tænk hvis det nu forholdt sig sådan!

Så var jeg vel blevet nød til at flytte...

Trist?

2009-06-08T19:39:00.003+02:00

Hvis du er trist, har jeg en midlertidig løsning. Lars introducerede mig til "literal music videoes" efter vi havde set Antichrist. Der skulle ret meget til at ryste uhyggen og ubehaget væk, men dette koncept kunne klare det.

Man tager en musikvideo og erstatter teksten med beskrivelser af hvad der sker i musikvideoen. Det lyder ikke umiddelbart fantastisk men und dig selv at se bare én. Man bliver hooked!

Bonnie Tyler: Total eclipse of the heart

Meat Loaf: Anything for love

REM: Losing my religion

Creed: With arms wide open

Hvis du synes det er morsomt så søg videre på www.youtube.com på literal music video

Ida og hendes PR.

2009-05-21T10:16:00.003+02:00

Visse forskere mener at vi har fundet the Missing Link, og det er jo i sig selv interessant.

I artiklen stod der noget andet der dog også fangede min opmærksomhed.

"Forud er imidlertid gået en PR-kampagne, som er blevet kritiseret af flere videnskabsmænd. De mener, at det er imod god forskningspraksis, at et forskningsarbejde får så megen publicity, endnu før det er blevet publiceret og har kunnet bedømmes af andre forskere.

Men Jørn H. Hurum forsvarer Ida-kampagnen.

»Ethvert pop-band gør det samme, enhver idrætsmand gør det samme. Vi skal begynde at tænke på samme måde i videnskaben«, siger Jørn H. Hurum til New York Times."

Palæontologerne er blevet PR-bevidste. Og det har jeg som sådan ikke noget i mod, tror jeg. Jeg venter bare påat de får tv-reklamer og et Pepsi-sponsorat.Men lad nu bare for Guds skyld ikke palæontologer overhale folkebiblioteket når det kommer til branding og PR. Det vil jeg ikke kunne klare.

Gak til pornoen og bliv vis.

2009-05-19T20:09:00.002+02:00

Det er min mening, at havde musikbranchen for et par år siden gjort som pornobranchen, så havde de ikke været i de problemer de er i idag.
Pornobranchen var first-movers når det kom til at gøre materiale tilgængeligt på internettet, og derefter gøre det tilgængeligt til download mod betaling. Jeg tror umiddelbart ikke at webshops havde været så udbredte, hvis ikke netop denne branche havde været så dygtige til at finde nye markeder og forstod at udnytte folks trang til både diskretion og magelighed.
Hvor pornoen gik nye veje, holdt musikken desperat fast i de gamle medier, og kæmper i dag for at komme op i fart igen fra et fuldstændigt stand still.

For nyeligt så jeg så en liste over celebs på Twitter, og igen så man en lang række af repræsentanter fra den voksne underholdningsindustri. Og nu skal jeg ikke kunne sige om Twitter virkeligt er det helt store fantastiske nye som det er blevet hypet til, og om en pornoskuespillers tilstedeværelse vil rykke noget som helst for deres branche, men efter, i nysgerrighedens navn naturligvis, at have set et par stykker af deres profiler, kunne jeg se at de gjorde det med noget nær en samlet front. En masse diskrete reklamer for dem selv, og en masse links til andre og deres produkter. Branding og promovering med et personligt præg, ikke alene for dem selv, men for hele deres branche.

Så det lader, kort sagt, til at man kan lære andet af porno end at kvinder går i seng med højhælede sko på. Faktisk har de, når det kommer til innovation af deres produkter, udvidelser af deres markeder og opfattelse af strømning, været first movers i mange tilfælde.

Tror dog stadig ikke jeg kan få det som en arbejdsopgave med særligt tillæg at overvåge porno-markedet.

www.whichbook.net

2009-05-13T20:34:00.002+02:00

Jeg vil gerne slå et slag for www.whichbook.net.

Whichbook er et redskab til at finde litteratur, men ud fra ganske andre parametre end man er vant til. Man skal sætte nogle barer på indholdet af den bog man vil læse. Fx kan man ønske en bog som er seriøs, fyldt med sex og meget optimistisk. Man har også mulighed for at indstille hovedpersonstyper, plot og setting. Derefter får man præsenteret en liste over bøger.

Jeg stødte første gang på siden for nogle år siden på Biblioteksskolen. Dengang var der en del røster der sagde at man altså ikke kunne bruge den type værktøj til at finde en bog, da man ikke kunne garantere for kvaliteten. Jeg er af den holdning at forfatteren ikke er et kvalitetsstempel alene.

Meget typisk dukkede www.whichbook.net op i en stumbleuponsession, whichbook.net er om noget et serendipitetsværktøj og det er meget sjovt at lege med. Måske ligger der en utrolig oplevelse man normalt havde overset?

Paranoid

2009-05-11T18:45:00.002+02:00

Nu er jeg jo normalt ikke den mistroiske type. Jeg ved bare at jeg i nat vågnede ved at Line lagde en pude på mit hoved.
Hun sagde godt nok at hun "bare skulle vende sig", og at jeg "ligger helt inde på midten af sengen", men stadig...

I tror da vel ikke at hun er ude på noget, vel?

Kan Twitter bruges på biblioteket?

2009-05-06T11:04:00.004+02:00

Jeg sidder lige her og overvejer om Twitter er noget man kan bruge på folkebiblioteket. Både til intern og ekstern brug.
Jeg skal lige have læst et par artikler om det (fx dem her: 1 og 2), og derefter vil jeg prøve at liste nogen muligheder op.

Men indtil da: er der nogen der har nogen gode forslag? Både til artikler og til muligheder.

Og hvis I ikke kender Twitter, så check det lige engang. Det er en skæg lille størrelse (som åbenbart vokser og vokser). Til højre kan ses mine finkulturelle udgydelser.

We didn't start the flamewar

2009-04-18T16:18:00.001+02:00

Mensa tænder på gamle mennesker.

2009-04-18T13:15:00.005+02:00

Nu er jeg jo ikke læge, så da jeg læste om hebefili på Wikipedia fik jeg et par åbenbaringer.
Der stod nemlig følgende:

"A team of Canadian sexologists has published a series of research articles comparing biologically relevant characteristics of clinical samples of pedophiles, hebephiles, and teleiophiles (individuals with a sexual preference for adults). In such samples, hebephilic men are midway between pedophilic men and teleiophilic men on average IQ (with pedophiles scoring the lowest),^[5]^[5] rates of non-right-handedness,^[6]^[7] rates of having suffered head injuries in childhood (with pedophiles having the highest rates of injuries),^[8]^[9] and physical height.^[10]" memory test scores (with pedophiles scoring the lowest), rates of school grade failures over and above the IQ differences (with pedophiles having the most frequent grade failures)."

^{Det første der slog mig var naturligvis, at jeg ikke før vidste at der fandtes et ord for at have en seksuel præference for andre voksne mennesker (andet end "normal").}
^{Men det der for alvor satte gang i det små grå er følgende: hvis pædofile har den laveste gennemsnitlige IQ, dernæst de hebefile og de teleiofile ligger gennemsnitligt, så må man vel kunne regne med at jo højere IQ, jo ældre mennesker tænder man på. Ikke sandt?}
^{Så derfor kan man vel forvente at virkeligt intelligente mennesker, føler sig seksuelt tiltrukket af gamle mennsker. Og derved er et plejehjem jo mere eller mindre Mensas udgave af Diskotek IN.}

^{Og så vil jeg lige minde alle om at Line rent faktisk er ældre end mig.}

^{Kloge mig.}

Slip kræfterne fri.

2009-04-15T10:47:00.002+02:00

Som sagt af Ulrick Moos i Berlingske: "Et eller andet sted må det da lykkes at ramme et vinderkoncept. Slip derfor kræfterne fri."

Jeg mener at dette kan ses som ret relevant for mig lige nu for tiden.

Omegle

2009-04-07T21:21:00.005+02:00

Lars stumblede den anden dag og fandt Omegle.
Det er i virkeligheden et ret simpelt værktøj, men jeg elsker det allerede. Det går simpelthen ud på, at man får en tilfældig person at chatte med, og så er det bare at chatte løs om løst og fast.
Jeg har brugt 3 timer på det, og har snakket med en amerikansk officer i Irak og en rumænsk biseksuel ung pige som havde det svært med sin seksualtitet i et land der ser ned på anderledes mennesker. De to mennesker ville jeg aldrig have mødt på anden vis, og det mest interesante var, at jeg snakkede filosofi med den amerikanske officer, og fik revurderet nogle af mine holdninger. Måske løj manden, da man jo i princippet kan være hvem som helst, men det synes jeg egentlig er sagen uvedkommende.

Omegle er programmeret sidst i marts 2009 af en 18årig knægt i USA. Allerede nu er der gennemsnitlig 4000 brugere online om aftenen i DK og det må da betegnes som en succes.

Da jeg startede på internettet tilbage i 1995, brugte jeg det til penpals via mail og chat med fremmede. Facebook bragte folk der kender hinanden IRL sammen og måske trænger vi til de uforpligtende men til tider dybe samtaler med fremmede, hvor alle forventninger lægges på hylden og det ikke handler om selvpromovering.

SÅ hvis jeg keder mig, synes jeg det er et udmærket og inspirerende alternativ til de andre tilbud på nettet.

Hvad skal vi dog med Løkke?

2009-04-05T20:49:00.008+02:00

Så fik vi ny statsminister og jeg må være den første til at indrømme at jeg tog fejl. Jeg regnede med at når Anders Fogh Rasmussen skred fra sin post, så ville vi få valg, jeg gav vist højrefløjen alt for meget credit.

Der er mange ting ved denne sag, jeg synes er lidt uldne.

1: Kan man tillade sig at skride fra sin statsministerpost midt i perioden?

2: Har det hele tiden været planen for Fogh at komme andetssteds hen? Og er det ikke svigte vælgerne og demokratiet?

3: Da Fogh søgte jobbet som generalsekretær for Nato, burde han så ikke have forladt statsminiterposten der? Ingen er vel tjent med en leder der ikke vil lede. Og man må sige at han forlod lederskabet for lang tid siden, mens der blev spekuleret om nyt job i Nato.

4: Er det demokratisk at udskifte leder uden et valg? Alle meningsmålinger siger jo at selv en stor del af højrefløjen ikke ønsker Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

5: Kan Lars Løkke Rasmussen virkelig lede os gennem den finansielle krise vi er ude i nu? Skal det virkelig være en kapitalist der skal lede landet når det er et kapitalistisk system der krakelerer?

Jeg ønsker valg, og hvis ikke nu, så kunne det passende komme sammen med Kommunalvalget i november 2009.

De illoyale.

2009-03-31T12:26:00.014+02:00

Det hænder at de unge bliver omtalt som en illoyal brugergruppe i folkebiblioteksverdenen, og det ser jeg faktisk som et problem af to grunde.

For det første er illoyal et negativt ladet ord.
For det andet skubber det "skylden" for at unge i stigende grad vælger os fra, fra os over på dem.

At unge er en illoyal brugergrupper er jeg sikker på, at blandt andet Converse, Apple og Björn Borg er uenige i. Til gengæld har de unge måske større forventninger og krav til deres love brands end, eksempelvis, den ældre B&O-gruppe som hårdnakket stadig holder ved. Skuffer et love brand, eller bliver det irrelevant, findes der så mange alternative muligheder, at de unge går nye veje. I mine øjne er bevidste forbrugere eller omstillingsparate mere dækkende, og mindre fornærmende, betegnelser.

At være illoyal kræver at der først har været en følelsesmæssig forbindelse. Denne skaber folkebiblioteket allerede med de unge i en meget tidlig alder. Småbørnene kommer med forældre og institutioner på biblioteket, og der er rigeligt med arrangementer til denne både store og vigtige målgruppe. Men disse tiltag dør ud efterhånden som børnene går fra småbørn til børn, fra børn til tweens, fra tweens til teens og fra teens til unge. Som børnene bliver ældre giver folkebiblioteket dem mindre og mindre af det biblioteket har, og det biblioteket kan. Imens dukker der omkring dem flere og flere tilbud op, der tager de unges behov i betragtning og taler direkte til dem. Her menes ikke kun underholdningsmæssigt, men også når det kommer til information og viden.

Folkebiblioteket har en forpligtigelse til at tage alle gruppers behov i betragtning. Men hele den unge målgruppe ligger, for mange bibliotekers vedkommende, stadig og flyder i det ansvarsløse ingenmandsland mellem de forskellige afdelinger. Hvis ingen har dem som kvantitativ eller kvalitativ målsætning, så vil den naturlige, og økonomisk betingede, situation bliver, at ingen tiltag vil være rettet direkte mod specifikke sub-grupper af denne gruppe. Og derved vil der, i gruppens øjne, ikke være nogen tilbud til dem.

Mit spørgsmål er nu: hvem er det egentlig der er illoyal? Hvorfor skulle de unge give folkebiblioteket det eneste de kan give, nemlig deres tid, når folkebiblioteket kun vil tale om dem, men ikke gøre noget for dem?

Er det folkebiblioteket eller de unge der giver op når forholdet bliver svært?

Mænd der hader kvinder og mit nye had til kvinder over 50

2009-03-27T13:29:00.002+01:00

Lars afspadserede i går og det skulle selvfølgelig udnyttes, så jeg manipulerede ham til at tage i biffen og se en film han absolut ikke gad at se. og så betalte han ovenikøbet.
Vi tog i Dagmar for at se Mænd der hader kvinder. Det var nok det sidste sted vi burde have set den film. Den biograf og filmen tiltrækker kvinder over 50 og det tror man jo ikke umiddelbart er et problem, men der tog vi grueligt fejl! På trods af at de burde have lært at gå i biffen fra barnsben af, havde de smidt al pli ved indgangen. De opførte sig værre end teenagere i Palads. Der blev snakket løs bagved os mens filmen kørte, en telefon ringede, og der blev skramlet med slikposer som om det gjaldt liv eller død. Alt dette fjernde min koncentration om filmen. Det havde dog heldigvis ikke den store indflydelse, for alt i filmen blev forklaret til hudløshed og gentaget for prins Knud, men det var godt nok belastende at skulle hidse sig op over de kvinder i biffen. Så nu hader jeg også kvinder, og når jeg skal ind og se de efterfølgende film i serien, tror jeg sørme jeg vælger Palads!

Velkommen til MIG

2009-03-27T13:23:00.002+01:00

Ja så er jeg blevet lukket ind på bloggen. Jeg er forundret over, at Lars tør at give mig indflydelse, så jeg vil nødig misbruge den, så mine indlæg kommer nok til at handle om alt andet end Lars - det er i hvert fald mit udgangspunkt indtil han gør ting der simpelthen bare må kommenteres på.

Så velkommen til mig:-)

Når journalister udtaler sig om ting de ikke har forstand på.

2009-03-26T10:45:00.003+01:00

Den her skal da deles!

EB er igen faret vild i forargelsens morads.

Ting bedst usagt.

2009-03-25T21:02:00.002+01:00

Vi kommer ind midt i samtalen:

L: Det var godt nok dårligt fundet på en undskyldning.
J: Ja, det kan godt være det var dårligt, men til gengæld gik det hurtigt.
L: ...Det har jeg godt nok været nød til at sige tit til piger.

EBs nye layout

2009-03-22T10:15:00.003+01:00

Jeg kan, som en af de få, godt lide layoutet på EBs hjemmeside. Og det kan jeg alene fordi det giver mig oplevelser som denne:

Med deres rod på hjemmesiden og små, tæt sammenpresset overskrifter nåede jeg lige at få tanken: "De har da vel ikke pebersprayet Michael Jakobsen!"
Se bare hvordan staklen holder sig for øjnene!

Bund-liste over de tre værste kælenavne Line kalder mig.

2009-03-21T15:49:00.003+01:00

Nummer 3: "skat!"
Normalt kalder hun mig "skat", og det er for så vidt også okay, på sin egen småborgerlige måde. På det punkt klager jeg ikke. Dette kælenavn, hvis man da kan kalde det det, bliver brugt når jeg, i Lines øjne, har gjort noget forkert. Dette er som regel noget forkert som "vil ikke hente kaffe til Line" eller "har fortalt Line at X-factor er dumt". I disse situationer kommer dette "skat" som ikke så meget bliver sagt, som det bliver stødt ud. Efter dette kommer der gerne en form for længerevarede irrettesættelse.

Nummer 2: "cremeautomaten".
Inspireret af en serivce på et solcenter, begyndte Line at kalde mig dette. Alt sammen med en objektificerende, godhjertede latter. Langt oftest brugt ganske nedladende.

Nummer 1: Bassemand.
Nogen ville måske mene at "cremeautomaten" ville være det værste kælenavn, men nej. Jeg må her vælge "bassemand". Ikke alene har jeg direkte bedt Line stoppe med at kalde mig det, det er også dræbende for min selvforståelse som mand. Hvor nummer 2 har en vis maskulinitet og måske endda virilitet over sig, omend det er decideret nedgørende for mit køn, så er "bassemand" drænet for den slags. Der er intet tilbage. Jeg er blevet en krammebamse.
Og hvis det ikke er slemt nok, så forestil jer det øjeblik hun kaldte mig det foran vores venner.

McD og miaprisen

2009-03-17T20:48:00.003+01:00

Flot at McD har vundet miaprisen, og det lader da virkeligt til at de gør et godt arbejde med at få alle mange forskellige grupper i job. Flot på dem.
Og det er da også fair nok at de indrykker et på helsiders annoncer for at gøre opmærksom på det. McD har ikke det bedste ry som arbejdsplads og måske er det lidt ufortjent.

Men det ændrer fandme ikke på at de laver noget lortemad!

Vi vil have Big Tasty tilbage!!!

Interessant begivenhed i et parforhold.

2009-03-14T23:44:00.003+01:00

Efter at have været sammen i 3 år, 3 måneder og 8 dage lavede Line for første gang en joke der gik på størrelsen af min næse.

Lars' top 2 over håndtørringsaggregater.

2009-03-13T16:44:00.004+01:00

Nummer 2: enMotion Towel Dispenser aka. the Jedi Mind Drier.
Hvorfor: Fordi jeg hver gang kan tænke "These are not the wet hands you're looking for."

Og endeligt:
Nummer 1: Dyson Airblade aka. the wood chipper.
Hvorfor: Fordi den er et bæst. Den er voldsom, den er effektiv, den er futuristisk og med dens truende udseende og brutale lyder virker den både farlig og sexet.

Ikke overtroisk.

2009-03-11T21:19:00.002+01:00

Nu er jeg jo ikke overtroisk, men da jeg i første halvleg af Liverpool vs. Real Madrid havde drukket to øl og stillingen var 2-0, tænkte jeg at der da måske kunne være en forbindelse. Og da jeg i anden halvleg også fik drukket to øl, og stilligen endte 4-0, ja, det vil jeg lade tale for sig selv.

Så på torsdag, når Aab spiller i Manchester, der skal jeg godt nok være stiv!!!

Line udtaler sig om fodbold...

2009-03-10T21:38:00.001+01:00

"De er godt nok kommet godt ud af prøverummet!"

Guldkorn fra et grovkornet liv.

2009-03-09T15:24:00.002+01:00

En bogopsætter forslog mig i dag at jeg jo kunne skrive min selvbiografi som en læs-let-bog med stor skrift. Så behøver der ikke være så meget indhold.

"...har skabt oprør på Facebook!"

2009-03-06T13:29:00.001+01:00

... men så er det jo nok i virkeligheden ikke så vigtigt, vel, Urban?

Spørgsmål

2009-03-04T12:40:00.001+01:00

Et barn har i dag spurgt mig, om min tatovering var "sådan en til at vaske af?"

Hmmm...

2009-03-03T12:27:00.001+01:00

Er Mænd der hader kvinder de midaldrenes kvinders svar på Ringenes Herre?

Ny butik

2009-02-27T17:47:00.002+01:00

Butikken overfor os er lukket. Så hvor skal vi dog nu tage hen og købe overpriset australsk vin?
Stor var forventningen til hvad der dog kunne erstatte denne perle af en forretning.

Nu har vi så fået en tæppehandler. Simpelthen en endnu mere ubrugelig butik end før! Det var som da den anden butik i vores umiddelbare nærhed, en butik der solgte indretning til børneværelser, lukkede og vi i stedet fik en butik der solgte kakkelovne. Ubrugeligt, ubrugeligt, ubrugeligt.
Denne butik lukkede for øvrigt rimeligt hurtigt, for at give plads til en butik der sælger italienske delikatesser til overpris (der i blandt vin). Bevares det er bedre end kakkelovne, men for pokker da... vi vil jo bare have en helt ufattelig billig butik der sælger sprut og pizzaer der ikke feder!

Vel er jeg ikke fodboldspiller...

2009-02-19T21:08:00.002+01:00

Vel er jeg ikke fodboldspiller, og vel er dette ikke Parken, men jeg kan dog ikke lade være med at undre mig.
Jeg sidder netop nu og ser FCK vs. Man C. Og ifølge kommentatorene er det store problem at Man C har tre mand på midtbanen, og FCK kun to. De kan simpelthen ikke gøre sig spilbare nok, fordi der hele tiden er en mand på dem. Men nu er det vel ikke sådan at Man C har en 12. mand på banen. Det er jo ikke som Kompany har listet ind bag dommerens ryg. Hvis FCK er i undertal på midtbanen, så må de vel formentligt have en ekstra spiller et andet sted, eller hvad? Kunne man så ikke prøve at udnytte det?

På mange punkter forstår jeg ikke fodbold. Eller i hvert fald ikke fodboldkommentatore.

Social stilhed

2009-02-14T16:42:00.002+01:00

Der er sur mås at være syg i sin ferie. Både Line og jeg skrantede, og det har man altså ikke lyst til i Berlin. Men en sjov tur var det alligevel, og vi fik da nået de fleste af vores hovedmål dernede. I hvert fald fik jeg Zombies... og så kan det aldrig være helt slemt.

Men sygdommen gad ikke holde sig kun i min ferie, og det er faktisk først omkring nu jeg er ved at være helt klar igen. Så jeg har siddet på min røv en del i den sidste uge. Og efterhånden er jeg nået op på 85 ineffektive spiltimer i Oblivion.

Hvad der dog har slået mig som lidt sært er, at når jeg sidder syg og glor, så går min sociale færden på nettet også i stå. Jeg blogger ikke, jeg twitter ikke, jeg opdaterer ikke min Facebook, osv. Det er ellers der jeg har tid til det.

What... oh... What?

2009-02-03T19:11:00.002+01:00

Efter at have læst min blog ligger Line nu, af uransagelige årsager, og synger "Uuuupååååligede naaaarrrrhhh. Vist nok på melodien til Mews "Special" (sådan nogenlunde).

Berlin here we cough cough cough come

2009-02-03T18:46:00.002+01:00

I morgen tager Linefinetudemaskine og jeg til Berlin. Og sikke vi begge glæder os. Jeg skal i zoo, Line skal se på Stasi og vi skal begge have os nogen højlydte cocktail-buzzes. Eneste problem er bare at i begge er megasnottet og hostende. Men efter at have ædt et par skovlfulde strepsiler og mucoangin, dypper vi os nu i rom, og mon så ikke det hele går over på magisk vis?

Sonja passer af de altid søde Morten og Karin, og sikke en ferie det lader til hun får. Line savner hende godt nok allerede.

Knæklys og kærlighed

2009-01-26T19:40:00.003+01:00

Line lagde sig syg i sidste uge, og derfor var hun ikke med på Stengade og se på Velveteen og et mærkeligt ædru, og åbenbart derfor lidt kedeligt, Stanza.
I kældende på Stengade var der så en eller anden form for moderne dansefest. Unge mennesker der hopper rundt i farvestrålende tøj til elektronisk musik. Hvad de dog ikke finder på! Og til det arrangement var der en rum mængde knæklys. Og knæklys viste sig faktisk at være noget af det sjoveste siden jødeharpens opfindelse.
Så jeg tænkte: Line skal muntres op, så jeg tager knæklys med hjem til hende! Men da jeg kom hjem var hun slet ikke så glad for dem som jeg havde forestillet mig. Faktisk virkede hun helt ubegejstret.

Okay, de var godt nok alle sammen allerede fladet lidt ud fordi jeg var kommet til at knække dem, fordi jeg havde gemt dem i min skjorte. Og hun lå måske og sov da jeg kom hjem. Og klokken var måske også halv fem om morgenen. Men derfor kunne hun da godt vise lidt begejstring!

1 styk ny kæphest.

2009-01-26T19:29:00.003+01:00

Line har fået sig en ny kæphest: prostitution.
Nu er det ikke ment på den måde at hun har installeret en thai-pige i vores kælderrum. Faktisk lige det modsatte (og nej, det betyder ikke at hun har installeret en thai-pige på vores loft). Line læste en artikel i et blad og har siden da været meget optaget af de negative aspekter af prostitution og den noget hykleriske lovgivning omkring det i Danmark.
Dette er naturligvis ikke noget jeg vil (eller tør) argumentere imod.
I stedet vil jeg påpege den lille ubehagelige detalje der er ved det når Line kommer i tanke om sin kæphest. Hun skal gerne lige have en indgang til emnet, i form af en omtale i medierne eller lignende. Før var jeg egentlig ikke opmærksom på hvor tit de nævner det, men det er faktisk ret tit. Og igen vil jeg sige at det faktisk er fint nok, hvis det ikke bare lige var fordi Line ligesom skal have nogen at lade sin harme gå ud over. Her kommer jeg ind i billedet, som eneste tilstedeværende repræsentant for det maskuline køn. Hun siger det ikke direkte, og måske ligger der en form for underbevidst dårlig samvittighed på mit køns vegne hos mig, men faktum er, at jeg kan mærke den anklagende tone i hendes stemme. Mænd er nogen svin.

Surt opstød.

2009-01-21T21:05:00.003+01:00

Et medlem af forfatterforeningen udtalte engang: "Hellere én god læsehest, end 10 larmende idioter ved en computer". Det blev sagt i forbindelse med den kassationsdebat der kørte en lang overgang og jeg hørte for første gang citatet til en konference om fremtidens børnebibliotek for et par dage siden.
Nu regner jeg ikke med at pågældende forfatter kan repræsentere hele den samle horde af danske forfattere. Jeg synes bare at der dengang kom beklageligt få nuancerede udtalelser fra forfatterflokken. De fleste at dem der udtalte sig endte faktisk, i min optik, at fremstå som konservative, mavesure, gamle mænd.
De beskyldte (og beskylder) folkebiblioteket for at blive kommercialiseret, at bibliotekerne kun bekymrer sig om at få folk gennem tælleapperaterne, og ikke længere har kvalitet i fokus. Bibliotekerne forklarede sig fra start af med at de blot ønskede at rydde ud i de døde bøger, dem der ikke mere (eller aldrig havde haft) de nødvendige kvaliteter. Derved ville det være nemmere at formidle de bøger der rent faktisk fortjener at blive formidlet. Derfor virker det i mine øjne noget hyklerisk at forfatterforeningen fortsætter med at påstå det samme. For mig virker det langt hen af vejen mere som om de er bange for deres bibliotekspenge. Ønsker forfatterforeningen mon at folkebiblioteket skal være deres private guldgås? At hylderne skal fyldes med skønlitteratur? Har de mon glemt hvem folkebiblioteket er skabt for?

Forsvundet i Oblivion

2009-01-12T18:09:00.002+01:00

Jeg har haft ferie. En hel uge hvor jeg ikke har været ude og rejse, flyttet eller på festival. Bare slasket rundt derhjemme og lavet ingenting.

Og så har jeg tilbragt kvalitetstid med min Xbox. Du kan tro vi har hygget os. Vi har været rundt i en masse byer, set på ruiner og været ude og køre dune buggy. Vi har siddet oppe til langt ud på natten og bare stirret på hinanden, men det har samtidigt været fyldt med kommunikation.
Jeg tror faktisk det bliver et rigtigt godt forhold for os begge to. Det tegner godt for fremtiden.

Xbox 360

2008-12-31T11:45:00.005+01:00

Line gav mig en Xbox 360 i julegave, og I kan tro jeg er glad for den. Så det jeg vel egentlig bare vil sige er: hvis jeg ikke opdatere bloggen så meget i den kommende tid, så er det Lines skyld.
Og til dem der har hørt min Kids for Consoles-projekt, kan jeg oplyse at nej, blot fordi jeg har fået mig en 7. generations konsol, betyder det ikke at Line får et barn. Hun har i stedet, som en form for bytte, fået en tatovering. Nogen vil måske her undre sig over at min naturlige sans for milimeter-demokrati ikke har sparket ind. Min xbox bliver jo forældet, mens Lines tattoo holder resten af hendes liv. Men jeg har i det her tilfælde lavet en aftale om at når jeg engang køber en ny konsol, får vi Lines tattoo fjernet med laser. Det virker kun fair.
Samtidigt var hendes tatovering faktisk dyrere end min xbox OG jeg brugte fire timer på at holde hende med selskab mens hun fik den lavet, men jeg tænker at det nok kommer til at gå lige op med alle de timer hun må bruge i det mindre kammer med det sekundære tv mens jeg er i gang med "en enormt vigtig bane i spiludviklingens historie".

Egentlig har jeg jo været PlayStation-fanboy, men jeg er efterhånden blevet lidt sur på dem. Specielt fordi jeg nu har haft 3 PS2'er der alle har haft en levetid på cirka 2 år og én måned. Så håber vi bare Microsoft har fået klaret det lille red ring of death-problem.

Glædelig jul!

2008-12-23T16:22:00.003+01:00

(Nej, det er ikke Sonja. Billedet er fra I can Has Cheezburger. Jeg tør squ ikke prøve at give den lille finke sådan et udstyr på!).

Shopping-fødder.

2008-12-17T13:51:00.001+01:00

Med henvisning til blogposten omkring byggemarkeder og biblioteker, så fik jeg lidt en lignende oplevelse i dag i Fona på Østergade.

Faktisk føler jeg mig ikke så fremmed i Fona; i hvert fald ikke i deres spil- eller musikafdeling. Jeg var der for at købe spil til brug på biblioteket, men på trods af jeg var der med spil som formål var ekspedienten og jeg alligevel endt ovenpå i tv/computer-afdelingen.
Vi endte med at blive enige om at jeg skulle vende tilbage i morgen og snakke med samme ekspedient, og derfor skulle jeg have hans visitkort. Det lå desværre i underetagen, så der måtte vi ned igen.
Og her var det at jeg endnu engang fik en "bruger-følelse"; jeg fik altså oplevet en situation som jeg vil tro vores brugere på biblioteket engang i mellem oplever. Hele formiddagen havde jeg brugt på at græsse rundt i forskellige butikker, i det tempo som den slags medfører. Ekspedienten, til gengæld, havde brugt hele formiddagen på at hjælpe så mange så muligt, så hurtigt så muligt; målrettet og fokuseret. Så da vi skulle bevæge os mod underetagen nåede jeg end ikke at komme ud af starthullerne før han var forsvundet ned af trappen. Heldigvis kender jeg den Fona, så jeg kunne da selv finde derned. Men hvad hvis han lige inden havde sagt "Så skal vi ned til 79.41" og stukket af ned af en ukendt trappe?

Selvom det er frustrerende nogengange, så skal jeg nok vænne mig til at tage det lidt i brugernes tempo, og undgå at miste dem et sted mellem reolerne.

Facebook-brokkerøve

2008-12-08T19:51:00.003+01:00

Det er ikke fordi jeg mener at man bare skal lægge sig på ryggen, blotte halsen og tage hvad end der kommer. Så misforstå mig ikke.
Jeg har nu fået mig et par invitationer til den såkaldte Facebook Blackout. Over 1.000.000 andre har sagt ja til at deltage. Den 15. december har alle disse Facebook-brugere indvilliget i slet ikke at logge på Facebook i et helt døgn. En lignende event tager sted den 12. december, med over 100.000 deltagende.
De to events fortæller ikke meget andet end at folk er utilfredse med at admins sletter indhold uden begrundelse, og noget løst om brugernes rettigheder.

Så hvorfor har så mange brugere samlet sig om denne sag. En sag der basalt set vil have absolut ingen effekt på nogen som helst ting! Jeg tvivler reelt på at nogen af de tilmeldte selv tror på det. Så hvorfor?

I morges læste jeg Sanne Søndergaards klumme i Urban, hvor hun brokkede sig over Facebook. Og jeg tror egentlig det er de samme mekanismer der ligger bag. Hun brokkede sig uden egentlig at ramme hovedet på sømmet med sin kritik. Hun snakkede om hvor overfladisk og ligegyldig Facebook er, og andre floskler der er blevet kastet rundt med så mange gange før.

Det lader til at være på mode at distancere sig selv fra Facebook. At vise hvor anti-overfladisk man er ved slet ikke at bekymre sig om noget Facebook. Er det i virkeligheden ikke bare endnu en skin-manøvre fra de over-individualiserede på linie med at give til Unicef eller købe økologisk for at vise sit enorme sociale overskud og bevidsthed.
Ifølge min mening er Facebook et fantastisk redskab til uformel kommunikation, og en udemærket måde at holde lidt styr på venner og bekendte. At påstå at Facebook er med til at skabe distance mellem mennesker er, for mig at se, det samme som påstå msn gør det, eller at sms'en gør det, eller at email'en gør det, eller at telefonene gør det (eller røgsignaler, brevduer, budbringere...).

Gavmilde søster.

2008-11-29T17:38:00.001+01:00

Jeg har også fået gave af min søster. Se bare.

Din nærige gammelfar.

2008-11-25T18:54:00.003+01:00

Min mormor holder ugebladet Hjemmet. Det kan jo mest af alt ses som en mere uskadelig udgave af Ude og Hjemme, som jo er en mere uskadelige udgave af Billedbladet, som er en mere uskadelige udgave af Se & Hør.

Det betyder at jeg i ny og næ får læst mig en dosis Hjemmet. Og der har jeg selv læst hvad min mor nævnte forbipasserende i denne weekend. Hjemmet har nemlig en brevkasse hvor folk kan skrive ind med deres, hovedsageligt, sociale problemer. Og der er nu flere gange dukket breve op fra ældre kvinder, der efter at være blevet enlige i en fremskreden alder har mødt mænd i samme situation. De har herefter indledt en form for forhold (man kalder det vist "en ven" i den alder), og det har så udmyntet sig i at gammelfar tropper op hver dag til middags- og aftensmad, smider sig i sofaen og ser tv og et par gange om måneden har en stor pose vasketøj med. Alt dette vil han helt ikke betale for, men kan da nogne gange svinge sig op til at betale en lille 350-krone om måneden for kost og logi. Damen vil derfor gerne vide hvad hun skal gøre ved denne nærige gammelfar.
Brevkasseredaktøren er gerne foraget, og mener damen skal tage sig sammen og revse ham på forskellige måder, men der er jeg ikke helt enig.

Jeg siger nemlig: GO FOR IT, gammelfar!
Her har vi en mand der er fra en tid hvor man skulle bejle til damerne. Hvor de sad hårdt på romantikken. Han kom sikkert dengang med blomster, og chokolade, og skulle invitere damen på dyre restauranter. Men nu er situationen en anden. Langt de fleste af hans konkurrenter er enten gift eller døde. Siden kvinder lever længere end mænd er der en stor sandsynlighed for det. Så pludseligt er det mændende der sidder på markedet, og lad dem da bare udnytte det! Det er deres tid. NYD DEN!

Generation Fucked Up

2008-11-22T00:48:00.002+01:00

Hold da op. To faglige posts i træk. Det er vist aldrig sket før!

Som nævnt før var jeg ude og høre et oplæg fra Morten Albæk omkring hans teori om Generation Fucked Up. Det gav ikke mange svar, men gav en del at tænke over. Albæk selv understregede selv at man ikke skulle tage det som objektiv videnskab, men udelukkende som subjektive betragtninger fra hans side.

Kort fortalt er generation fucked up unge akademikere mellem 20 og nogen-og-30 år. Altså veluddannede og resourcefulde mennesker.
Selvom Danmarks unge skulle være de teoretisk mest vidende omkring demokrati, så er den praktiske udførsel i et skrigende fald. Individualismen er fået folk til at lukke sig om sig selv, og tro at de ikke har brug for samfundet omkring dem. De ønsker altså ikke at tage ansvaret for hverken samfundet som et hele på sig, og slet ikke ansvaret for enkeltstående individer. I stedet køber de sig fra ansvar og dårlig samvittighed, som sande børn af servicesamfundet, gennem økologiske grøntsager og et barn i Afrika.
Selvom individualismen har været vejen til dette, er denne ikke det sande onde, da en stærk opfattelse og forståelse af en selv som individ er vigtigt i vores omskiftelige verden. Problemet er at individualismen kan kamme over i egoisme, og det er kernen i problemet. Idiotens tidsalder, kalder Albæk det, med en henvisning til de gamle Grækenland, hvor idioten var ham der ikke brugte sin mulighed for at stemme.

Men hvordan løses problemet? I følge Albæk er den rigtige tilgang den moraliserende. Vi skal være villig til at gå folk på klingen når de ønsker fordelene ved fællesskabet og samfundet, men ikke ønsker at løfte deres del af ansvaret. Vi skal alle have lov til at forvente noget tilbage, når bare vi selv giver. Ønsker egoistiske individer ikke at give igen, skal man gøre sin holdning klar overfor deres svigt.

Så hvordan påvirker det os på folkebiblioteket? Det er jo for det første altid vigtigt at kende sine brugere. Og som min kollega så rigtigt nævnte under vores efterfølgende snak, så er det netop fåkt-upperne vi møder som forældre nu. Det er dem vi dengang begyndte at miste da de startede i ottende klasse, og som vi tabte helt i gymnasiet, som nu kommer tilbage med deres børn. Og de har andre forventninger til service, end vi før har skulle leve op til.
Min første tanke gik på Albæks løsning. Kan biblioteket tillade sig at være moraliserende? At opfordre folk til at tage ansvar? Vi har kæmpet så længe for at komme væk fra folka ide om den tyssende, stramtandede knold-i-nakken-bibliotekar, at frygten for at vi blot vil genoplive og forstærke denne opfattelse hvis vi prøver at løfte en pegefinger. Men betyder det samtidigt at vi er blevet for blødsødne? Må biblioteket stille krav tilbage til lokalområdet?
Jeg har ikke lige et gyldent svar, så jeg tror bare jeg lader spørgsmålet hænge.

Samtidigt står det måske ikke så slemt til som Albæk mener. Og han indrømmer selv at han maler fanden på væggen for at få en reaktion, men at den resursefulde unge persons demokratiske deltagelse virkeligt er faldende!
Jeg håber, og tror på et modslag. Kravet om selvstændighed og individualisme og de mange valg og muligheder denne generation er blevet stillet overfor må skabe forvirring og uheldige tendenser. Man finder som regel først en grænse når man har overskredet den.
Jeg tror vi prøver at vende tilbage nu, og jeg synes jeg kan se et større engagement hos de unge nu. Måske ikke hos de 30-årige, men de yngre. Dem der spiller rollespil, går til fodbold og dem der spiller WoW. Så jeg krydser fingre.

Og hvordan ramte han så mig, der jo befinder mig midt i målgruppen? Tjah... lad os bare sige at jeg ikke er medlem af en forening, og at jeg ikke kan lide spejdere.

Biblioteker og byggemarkeder

2008-11-19T18:18:00.002+01:00

Når man arbejder på et bibliotek, glemmer man hurtigt hvordan det er at komme der som udefrakommende. Man ved hvor alting er henne, og man ved hvorfor det står der. Samtidigt kender man til alt det der foregår bag facaden, og historien bag.
Hurtigt bliver man tilvænnet til at sådan ser tingene nu engang ud, og materialerne er opstillet som de nu engang er.
Selvom der bliver talt meget om at opstille materialerne mere intuitivt, så har vi svært ved at bryde med alfabetiseringen. Og denne fastlåsthed rammer hurtigt. En af bogopsætterne har, i går da jeg var ude og rende rundt i regnen i København, valgt at sætte alle vores tegneserier i fuldstændig alfabetisk orden, frem for den genre- og målgruppeinspirerede opstilling jeg havde prøvet at lave.

Men når jeg vil prøve at sætte mig i den "uerfarne" brugerens sko, og forestille mig hvordan han har det når han møder biblioteket, så tager jeg i byggemarkedet. Jeg føler mig hjemme på biblioteker, men i byggemarkeder er jeg lost! Jeg ved ikke hvor jeg kan finde noget som helst henne, og jeg ved slet ikke hvorfor. Mange af tingene ved jeg endda ikke hvad man skal bruge til. Folk omkring mig virker anerledes end mig, og lader allesammen til at være ufatteligt stedkendt. Samtidigt er jeg ikke tryg ved at spørge en af de ansatte. Jeg ved at mit spørgsmål vil virke dumt og simpelt på dem, og det vil i den grad fremstille min uvidenhed om selv simple emner.
Jeg tror det er meget sundt for mig at komme udenfor mit eget miljø engang i mellem, og opleve hvordan det er at have et informationsbehov som jeg ikke selv kan arbejde mig ud af tilfredsstillende.
Og jeg tror at alle har sådanne steder. Steder hvor de er helt lost, og bare føler sig udenfor og forkerte. Måske man skulle opsøge dem noget oftere.

Slipknot

2008-11-19T17:22:00.002+01:00

Så jeg var til koncert med Slipknot i KB Hallen. Machine Head skulle have varmet op, men de var syge, så det kunne alle de stakler med Machine Head-t-shirts glemme! Jeg kender dem ikke rigtig, så jeg var sådan set lidt ligeglad.
Jeg var tilgengæld ikke ligeglad med det andet opvarmningsband Children of Bodom, viste det sig (de hedder IKKE Children of Bodum viste det sig. Der har jeg til gengæld engang købt en dejlig kande).

Jeg var jo til koncert alene, og lad mig ikke gentage grunden til det. Første band gik på klokken 20, så jeg ankom kvart i, til en kø der gik hele vejen langs fronten af hallen og videre ned af hele langsiden. Sikke sjov og spas det var at stå der alene.
Dog gik køen overraskende hurtigt (taget i betragtning af jeg var alene og ikke fuld). Så jeg var allerede inde kvart over 20, og kunne høre Children of Bodom der allerede var gået i gang. Death blandet med power metal for at give os alle en oplevelse der i dén grad suttede. Okay, de andre lod til at kunne lide det, men for pokker da! KB Hallens betonhelvedeakustik gjorde slet ikke nok for at dække over det elendige start-90'er dim-dim-dim-dim-keyboard.
Kort sagt: de sagde mig ikke rigtig noget.

Derefter stod jeg så og kiggede ud i luften, i omkring 40 minutter før Slipknot gik på.

Og så ligeglad jeg end var med CoB, så var jeg godt nok begejstret og forventnings fuld over Slipknot! Og ja, Al, KB Hallen smadrede lyden i de første to numre, og der blev aldrig rettet nok op på det til at man kunne kalde lyden god. Men den kom dog op på at være okay, hvilket hjalp en del.
Så hvad kunne jeg ikke lide ved koncerten? Lyden, som nævnt. Lidt for meget snak og "publikumsleflen" mellem numrene. Ikke nok numre for Vol. 3 og All Hope is Lost (kun to, hvoraf den ene var Dead Memories, der stadig står for mig som et af de svagere numre fra albummet (på trods af en ret flot video)).
Men det var sådan set også det. Alt andet fandt jeg fantastisk! Der var intensitet, nærvær, showmanship og så pokkers meget talent! Det var virkeligt en oplevelse af en koncert!

Manowar

2008-11-17T19:55:00.001+01:00

I går kom Tina og jeg til at snakke om hvilken musik vi kunne lide engang. Vi må deles om denne skam.

Travl uge

2008-11-10T23:45:00.002+01:00

Oven på en helt ufatteligt afslappende weekend i mit hus på landet, går jeg i gang med en travl uge.
Faktisk ligger den ovenpå en anden travl uge, så jeg får slet ikke blogget som jeg burde. Og jeg har ellers så megen retfærdig og velplaceret harme jeg skal af med. Blandet andet om loppemarkeder og Lines hemmelige smag.

Men i dag stod den på rollespil med min noget fnisende gruppe ("hvordan kan du sige "jeg skyder ham med rav i panden" med et straight face?!").
I morgen der der lego-indkøb på fisketorvet. Det er til arbejdet; et projekt jeg håber vil flyve godt, men som måske slet ikke letter.
Onsdag skal jeg høre en ufatteligt selvtilfreds udseende mand fortælle hvorfor min generation og jeg er Generation Fucked-Up. Det skal nok blive spændende. Jeg tror jeg vil sidde og se hoven og bedrevidende ud hele tiden, mens jeg føler mig ramt.
Torsdag glæder jeg mig til som et lille barn. Der står den på Slipknot i KB-hallen. Desværre må jeg tage alene afsted da alle mine venner er røvhuller (ja, I hørte mig, RØVHULLER). Men jeg glæder mig godt nok! Deres seneste album var et rigtig godt et, så det kan ikke gå helt galt.
Og fredag skal jeg høre Morten Skou Andersen spille, hvis jeg kan nå det efter jobbet.
Og lørdag skal vi til fødselsdagsfest på Hatten, jeg jeg plejer at blive så-vissen-så-vissen. Der er bare noget med det sted.
Og søndag skal jeg ind og se Flogging Molly i Vega igen. De er altid garant for en god festivitas. Og denne gang har Tina lovet at tage med, så jeg bliver ikke helt alene.

Men efter det skal jeg nok finde noget at brokke mig over igen.

Småøer

2008-11-02T11:33:00.002+01:00

For et par dage siden, da mine kollegaer endeligt havde uddebatteret Andrea Vagns korte hår, begyndte de at snakke om de dejlige småøer de havde været på, dem de gerne ville besøge og dem de så gerne ville besøge igen.

Og så kom jeg til at tænke: hvad er der så særligt ved småøer?!

De fleste småøer jeg har besøgt har været et stykke land man aldrig nogensinde gad besøge hvis det havde ligget i forbindelse med et ordentligt stykke land. Hvis Fejø aldrig havde revet sig løs fra noget, og bare stadig hed Fejland eller Fejby eller hvad det nu så end havde heddet, var der ikke en kæft der nogensinde havde gidet se på det to gange. Men nu er det så tilfældigvis en ø, og så falder folk pludseligt i svime!

Jeg siger flyt dem tilbage. Småøerne kan passende bugseres tilbage til noget større. Så slipper man for dyre broer og for latterlige færger, og så kan vi for alvor se deres sande værdi når de skal til at konkurrere på lige fod.

Ønskeseddel til min føsda

2008-10-22T20:23:00.000+02:00

Ja, jeg er nørd.

Fitness

2008-10-21T11:58:00.003+02:00

Ja, Line og jeg er begyndt at gå i fitness-center. Vi indså at det at svede offentligt lige var vores ting.

Der får man jo et fint kort, som man bruger til at checke ind og til at proppe i en rille så man kan låse sit skab. Nøglen til skabet har man derefter chickt hængende om sit håndled i en post-elastik.
Og så en dag var mit kort væk! Hvor det dog var blevet af anede jeg ikke. Line hentød at jeg måske havde glemt det, men det havde jeg ikke. Så meget kan jeg dog huske. Jeg er jo ikke idiot.
Hendes kort var også lidt væk, men hun fandt det i en skuffe. Derefter fandt hun mit kort på et skab.

Jeg mødte hende så derhenne efter arbejde. Men hendes kort havde været et Real-Fitnesskort, som hun havde gemt af sentimentale årsager efter hun havde været i dette fitnesscenter næsten fem gange i løbet af det halve år. Som det så viste sig så var det kort jeg så havde brugt rent faktisk Lines. Mystikken bredte sig. Hvor var mit kort!? Igen måtte jeg forklare Line at NEJ, jeg har IKKE glemt mit kort. Det må være tabt da jeg i hast gav hende penge til øl i Forum; eller måske endda stjålet!

Men jeg så mig nødsaget til at spørge damen bag skranken hvad sådan et nyt kort ville koste. 50, svarede hun, men tilføjede at hun da lige ville tjekke om mit kort lå i stakken med glemte kort. Igen måtte jeg rette på et kvindemenneske! Jeg glemmer IKKE kort rundt omkring!

Stor var min forbløffelse da hun alligevel fandt det i bunken!
Tænk sig; nogen må have stjålet kortet, og da de indså det ingenting var værd, have smidt det på offentlig vej og sti. Der har nogen fundet det og indleveret det til mit fitness center! Hvor heldigt.

ps. Jeg har IKKE glemt det i skabet!

Indlæg nummer 100!

2008-10-21T11:52:00.001+02:00

Hvad får jeg så?

Leonard Cohen i Forum

2008-10-18T12:44:00.002+02:00

I går havde Line og jeg forkælet os selv med billetter til Leonard Cohen i Forum.
Man ved jo at han kun er på tour fordi hans manager stjal alle hans penge. Så man havde frygtet at man ville se en gammel, bitter mand blive rullet ind på scenen for at raspe et par sange ud, til pøblen der udnytter hans uheld. Jeg frygtede også at der ingen stemme var tilbage, og at korpigerne nærmest ville styre showet.

Og nogen gange går ens værste frygt i opfyldelse.

Men sådan var det bestemt ikke i går! Cohen var veloplagt fra start af. Han løb ind på scenen endda! Hans stemme havde stadig en kraft, på trods af hæsheden og dybden. Og hans tekster, poesien, holder stadig, og vil sikkert altid gøre det. Og han jokede endda ind i mellem, selvom han ikke talte meget mellem numrene.
Både Line og jeg var helt væk i musikken og stemmen. Samtidigt var orkestret og korpigerne fantastiske. Underbyggede det hele så godt.
En af de bedste koncerter jeg har været til. Absolut.

Jonathan Spang

2008-10-18T11:55:00.002+02:00

15102008 tog vi så til Pakhus 11 i regnvejr, for at se Jonathan Spangs Familie. Hans nye stand-up show. Line og jeg er enige om at dette her er Danmarks bedste stand-up komiker. Og det er jo rart at vi for en gangs skyld er enige om noget.

Jeg var godt nok træt op til showet, men hvor blev jeg dog hurtigt kvikket op. Det handlende om familie og hvordan den påvirker en. Og lige op til Spangs forældres skilsmisse, så mindede hans og min om hinanden i en helt uhyggelig grad. Lad os bare nævne moderens fornøjelse ved nisser som et eksempel.
Spang er jo en fantatisk skuespiller samtidigt med, så hans jokes bliver så hans jokes og udførslen af dem går op i en højere enhed. Så hvis man får chancen for at se det, skal man ikke holde sig tilbage.

Martha Wainwright... igen.

2008-10-18T11:34:00.003+02:00

14102008 gik turen til Vega, til endnu en koncert med Martha Wainwright. Jeg har nu set hende tre gange, og alle gangene har været en fornøjelse.
Koncerterne er blevet gradvist mere upbeat. På Roskilde Festival, var det kun hende og hendes guitar (og et par grimme shorts), i Pumpehuset brugte hun bandet i først halvdel, men var kun hende selv og guitaren (og et par andre grimme shorts) i anden halvdel. Her i Vega spillede hun kun et par enkelte numre alene, og hun havde droppet grimme shorts til fordel for en kort, nydelig kjole, og et par... spraglede strømer holdt oppe af hofteholdere. Lige indtil Wainwright-familiens svedproblem satte ind, og hun, kun en anelse akavet, måtte pille dem af på scenen.

I modsætning til Pumpehuset, stod vi op til Vega-koncerten. Det giver en lidt anden følelse, og jeg var taknemmelig for at hun havde valgt den upbeat stil.

Opvarmningen var Angus and Julie Stone. Meget stille musik, som dog ikke blev kedeligt, hvilket jeg havde frygtet. Faktisk er det nok et videre lyt værd. Dog sang Julia Stone lidt som Marie Key, hvilket betyder at man synes det er mystisk og lækkert ved første nummer, savner lidt mere ved andet nummer, og har lyst til at kvæle hende ved det tredje mens man råber "Så syng dog rigtig, kvindemenneske!!!"

At se tv med Line

2008-10-17T16:39:00.002+02:00

Line har muligvis verdens dårligste smag i tv. Okay, måske ikke dén dårligste, men så i hvert fald i top ti. Så i ny og næ (bedre kendt som "næsten hver eneste aften") bliver et ufrivilligt vidne til den menneskelige civilisations totale forfald via slam-tv fra USA.

Men dette skal ikke handle om Line dårlige tv-smag (eller musiksmag for den sags skyld). Jeg ville bare sige at jeg blev en stakkels tilskuer til et afsnit af programmet the Pussycat Dolls Presents: Girlicious. Her skal femten piger konkurrere om at blive medlemmer af en ny pige-gruppe. Typisk for denne genre bliver de løbende stemt hjem og man følger deres smålige skænderier og de absurde opgaver de skal igennem. Og det var her jeg blev gammelmandsforarget. De får at vide at deres målgruppe er teenage-piger, og kort efter skal de lære om sexappeal og træne pole dancing.
Er det de amerikanske værdier? Er de værdier blevet vores?

At se Kristen-tv på Kanal København.

2008-10-12T11:42:00.003+02:00

Manden fortæller mig at man skal passe på sin krop, for man skal bruge den evigt. Altså ved dommedag vil alle genopstå og man skal bruge sin krop igen der.
Men hvis man skal bruge den krop som man forlader igen, ned til mindste detalje, som man forlod da man døde, er det så ikke mest praktisk at dø ung? Så man i al evighed skal besidde en ung, spændstig krop? ja, jeg spørger bare.

Månedens emne

2008-10-06T18:51:00.001+02:00

Så blev det endnu engang tid for min afdeling at skrive månedens emne til bibliotekets hjemmeside. Emnet var mad/kost. Præcis så sprudlende som det sidste emne vi fik: motion.

Så jeg gav det et lidt andet twist.

Dansk Elle... lige hvad danske kvinder har brug for.

2008-10-06T08:37:00.004+02:00

Her har vi en af Lines gamle kæpheste. En kæphest hun galoperede hurtigt fremad på og fik på en eller anden måde hevet mig med i farten.

Line udpegede i sin tid det første nummer af dansk Cosmopolitan for mig, som hun havde fået gratis et sted, og affyrede så en bredside mod bladet, og mod danske dameblade generelt.
Nu er Elle så også kommet i en dansk udgave. Og i den anledning har Ditte Giese skrevet sig en klumme i Politikens kultursektion. Sjovt nok bruger Giese her den nøjagtigt samme argumentation som Line gjorde i sin tid (helt ned til at Line også foretrak Euroman frem for noget dansk dameblad). Jeg synes afgjort det er en artikel der er værd at læse og tænke over i ens medieforbrug.

Første søndagsvagt i Birkerød

2008-10-05T13:04:00.002+02:00

Fire mennesker venter udenfor da vi åbner.
To af dem arbejder her.

Runde spisepinde?

2008-10-04T21:21:00.000+02:00

Ikke min styrke.

Så godt som single.

2008-10-04T20:49:00.004+02:00

Jepper. Line er draget en uge til Grækenland for at feriere, og jeg er helt alene tilbage. Det betyder jo så at jeg kan gøre alle de ting som jeg gjorde da jeg var single; så jeg sidder på min røv og æder færdigretter med øl til.

Det skal siges at Line ikke bare sådan uden videre tog afsted uden mig. Jeg mente at turen til Island måtte være ferie nok for den måned, og Line mente at det kun tæller som ferie hvis der er varmt. Turen til Island var for hende en oplevelse og en udvidelse af horisonten, men som sagt: ferie er lig med varme.

Samtidigt kan hun noget på en ferie som jeg ikke kan: sidde hele dagen i solen og stirre ud i luften, bare der er nok at hælde i hovedet. Det kan jeg kun på Roskilde Festivalen... og herhjemme. På ferier skal jeg gerne hive Line med til den ene mere udtrådte attraktion efter den anden. Så Line tog afsted alene. Meget modigt af hende, synes jeg. Og godt for hende. Hun skriver i ny og næ til mig med kun lidt hånende stemningsrapporter. Jeg står i regnvejr og venter på s-toget - hun sidder på en altan og drikker græsk, fantastisk øl. Fortryder jeg at jeg ikke tog med? Måske lidt.

Brugen af interwebben.

2008-09-30T16:21:00.001+02:00

I dag læste jeg en artikel fra Politiken: Vi bruger nettet mere og mere.

Den fortæller hvordan internettet opfylder flere og flere af vores medie-behov. Specielt avisen og tidsskrifter bliver benyttet mindre og mindre i trykt form. Pudsigt nok læste jeg netop denne nyhed på Politikens hjemmeside, og ikke i selve avisen, som jeg vist ikke har læst siden jeg arbejde på Roskilde Bibliotek og den lå i vores kantine.

Jeg har aldrig haft abonnement på en avis. Og havde faktisk aldrig tænkt mig at få det. På min morgentur med toget kan jeg nå at læse nyhederne i Urban og derefter de samme nyheder igen (ofte i samme formulering) i Metro Express.
Pudsigt nok er der begyndt at dukke en avis op i vores hjem. Morgenavisen er begyndt at dumpe ind af vores brevsprække hver tidlig morgen, hvilket betyder at lige kan nå at kværne den i stykker når jeg åbner døren for at tage på arbejde. Det er vist Line der sagt ja til at få den gratis i et par ugen, men jeg har ikke tænkt mig at spørge ind til det.

Men det er sandt at min computer er begyndt at opfylde mange af mine kommunikationsbehov. Nyheder læses som sagt der. Jeg henter podcasts og læser tegneserier der. Al musik jeg køber bliver lagt ind på computeren og afspillet fra samme. Jeg snakker med mine venner via msn eller facebook på linie med min brug af mobiltelefonen. Og når det kommer til vidensbehov dækker computeren også de fleste af disse.
Punkterne hvor computeren og internettet stadig ikke rigtig er med, er for det første spil. De fleste spil, spiller jeg stadig på playstation eller wii, og jeg er slet ikke begyndt på at spille online. Jeg frygter simpelthen at det vil tage alt for meget af min tid. Selvom Warhammer Online virker mægtig tillokkende. Jeg kan bare bedre lide den mere uformelle konsol. Og så kan jeg stadig bedre lide rent faktisk at kunne se mine medspillere. Gammeldags er jeg.
Film bliver også stadig afspillet fra dvd-afspilleren. I særlig grad så længe at jeg ikke har et regions-frit dvd-drev i min puter.

Rabiat mandag

2008-09-29T10:00:00.002+02:00

Lader til at jeg afholder mig en rabiat mandag.

Har her efter formiddagspausen nået at sige:

"Firlinger er jo ligesom et køb-1-få-4-tilbud, man behøver jo ikke tage allesammen med."

"Vores kat vækker os også engang imellem om natten, så vi har en vandforstøver vi sprøjter den med. Måske det også virker med babyer."

De ting kjærestefolk siger.

2008-09-22T21:46:00.003+02:00

Så måske har jeg en tendens til at udpege kiksede, ældre damer og sige til Line: "Se, det er dig om 30 år!"
Det kan godt være det forholder sig sådan. Og det kan godt være Line bliver vred hver gang.

Men jeg vil vove at påstå at hendes forsøg på hævn var en anelse forfejlet. Da hun zapper forbi dk4 ser hun deres programoversigt, og råber imens hun peger på skærmen: "Det der er os om 2 år!"

Lad os se lidt nærmere på det forfejlede i den fornærmelse. For det første siger hun at det vi være "os". Ikke kun mig, men "os". For det andet er det ikke om mange år, men om 2! 2 år til at gennemgå den forandring; hun må mene vi er tæt på. Og hvad var det så for et program hun så?

"Campingvognsferie i Düsseldorf".

Jeg kan ikke se os på det spor. Men måske Line kan.

Jeg :-D katte

2008-09-17T10:10:00.000+02:00

Iceland Express = crap!

2008-09-08T22:27:00.002+02:00

Jeg vil bare lige tage tiden til at fortælle at jeg ikke kan lide Iceland Express, og at jeg på det bestemteste vil fraråde nogen at flyve med dem.

Jeg er klar over at forsinkelser vil forekomme ved flyrejser, og at der ikke altid er noget at gøre ved det. Men da vi skulle til Island den 27. blev det pludseligt til den 28. i stedet. Jeg synes en 24-timers forsinkelse er lige i overkanten af hvad man kan forvente!
Specielt når selskabet mere eller mindre ingen brugbar information giver en under hele forløbet, og blot vælger at rykke for 2-3 timer af gangen, så mener jeg ærligt talt at deres service har været under al kritik.
At tilbringe natten i en lufthavn er ikke sjovt. Det er heller ikke rart. Det er faktisk pænt fucking crap!
Kort sagt: Iceland Express' personale fremstod som dybt inkompetente, og deres informationsniveau under al kritik.

Undgå dem.

2008-09-04T11:11:00.002+02:00

Så er det sket igen: efter en ferie er jeg blevet syg.

Vi kom hjem fra Island tirsdag eftermiddag, efter den flyvetur der føltes som tog den for evigt. I Keflavik klokken fem for at tage en flyver til København klokken 7, hvor vi så var ved 13.30-tiden.
Vi tog afsted i onsdag/torsdags, hvilket er en helt anden historie, som jeg nok skal få skrevet om.
Island er jo mest kendt for storslået natur, og det er jo normalt ikke Lines og mit store nummer. Vi foretrækker kultur... og cocktails.
Men Aslaug og Krisse inviterede til bryllup og Line elsker at rejse, og jeg har ikke set Aslaug i alt for lang tid. Samtidigt har vi alle nok ventet lidt på den dag, og vidst hvor meget Aslaug har glædet sig, så det føltes vigtigt for mig at opleve det. Jeg har ikke holdt meget ferie på det sidste, og vi kunne leje nogen billige værelser gennem Aslaug, så vi havde absolut ingen grund til at afslå.
Samtidigt var det hyggeligt at se et par stykker fra studiet igen, og heldigvis kunne vi følges på turen.

Efter en alt, alt, alt for lang transporttid ankom vi i Island klokken 15 eller så, torsdag eftermiddag. Aslaug hentede os og kørte os direkte til den Blå Lagune. Line havde snakket i helt ufattelig grad om det i flere dage. Selv var jeg knap så begejstret... mig og større mængder vand end et brusebad er stadig ikke helt gode venner. Men selv jeg måtte overgive mig. Vand så dejligt varmt, og luft isnende kold giver en fantastisk blanding. Helt perfekt efter en udmattende omgang lorte-luftselskab.
Og efter et hurtigt bad i det lejede værelse, var turens trængsler så godt som glemt.

Vi nåede alle de typiske turist-ting vi havde ønsket. Den Blå Lagune, otte timers sightseeing-bustur på the Golden Circle, ridetur på islandske heste, shopping i overprisede souvenir-shops og slendretur på Reykjaviks gågader.
På én dag fik vi taget flere naturbilleder end vi nokbegge har gjort gennem hele vores liv op til nu. Specielt synes jeg de modbegroede lavalandskaber var fantastiske.
Dog vil jeg sige at de der heste stadig var større end jeg troede/håbede. Og lige da jeg skulle til at rent faktisk op på en, var jeg ikke helt stolt over situationen. Også fordi det regnede og jeg var iført lånt orange regntøj og æggehovedhjelm. Men da jeg først var oppe viste det sig jo slet ikke at være så svært. Min hest var godmodig, grænsende til det dovne og man sad egentlig fint. Samtidigt var der ingen andre danskere i nærheden af min plads i den lange række af talentløse ryttere, så jeg kunne få en god snak med hesten. Line var endt langt oppe i linien, og sørgede for at sænke os andre så meget så muligt på den dovneste hest i hele Island. Jeg tror dog at det var her jeg samlede min ondt-i-halsen op. For koldt og vådt var det godt nok.

Men den største oplevelse var stadig brylluppet. Hvor var det bare fantastisk. Aslaug i hendes hvide kjole var bare så smuk. Og gudstjenesten var medrivende på en sær måde; forstået på den måde at den jo foregik på Islandsk.
Festen var flot, men mere formel end jeg er vant til fra Danmark. Sjovt nok havde jeg en anden ide om islændinge.
De viser også meget sjældent af i deres biler, men det er vist et sidespring.
I det hele taget var hele brylluppet en vidunderlig oplevelse. Også for Line der oven i købet greb buketten, hvilket der nok findes omkring en million billeder af. Samtidigt måtte jeg så tolerere alles sigende blikke til mig hele aftenen. Og så igen i tirsdags hvor Line paraderede rundt i lufthavnen med buketten i hånden.

Godwins lov

2008-08-24T14:05:00.002+02:00

Det lader til at Godwins lov , dømt ud fra Kim Larsens nye kampagne, ikke nødvendigvis kun gør sig gældende på internettet, men også kan overføres til "det virkelige liv".

Jeg behøver formentligt ikke udpensle min mening om den kampagne. Alle ved nok hvad jeg mener der.
Til min rædsel lader det dog til at en ung dame der står mig når ikke er enig med mig i min holdning. Hun ser åbenbart en form for parallel mellem beskyttelse mod passiv rygning og nazisme.

Me and the Real Girl

2008-08-18T12:27:00.003+02:00

Vester Vov Vov har lavet et fantastisk tiltag. Til filmen Lars and the Real Girl kunne alle ved navn Lars tage en kvindelig deltager gratis med i biografen. Det synes jeg var en fed lille gimmik. Specielt når det drejer sig om en film hvis titel får mine venner til at grine af mig. Bare fordi jeg åbenbart er den eneste i omgangskredsen der før har omtalt disse real dolls. Ikke en i seksuel sammenhæng skal det dog lige understreges. Men dog i en sammenhæng Line valgte at kalde rimeligt ubehagelig.

Jeg synes i hvert fald den ide skal bruges noget mere. Indgår dit navn i titlen, kommer du gratis ind eller får en anden fordel. Nu kan jeg ikke lige på siddende mås komme i tanke om andre film med navne i titlen som kunne være relevante at nævne. Kan kun komme i tanke om Find Nemo, og det er der måske så ikke lige så mange der hedder.
Måske kan ideen også bruges i biblioteksvæsnet: alle hvis navn indgår i titlen på bogen bliver sat først for i reservationskøen.

Gør Google os dåmmere?

2008-08-11T10:12:00.002+02:00

Via biblog blev jeg gjort opmærksom på denne artikel: Is Google Making Us Stupid?
Den argumenterer for at vores læseadfærd ændres fra vertikal læsning, hvor vi går i dybden med et emne, til horisontal læsning, hvor vi skimmer emnet og omkringliggende emner. Man læser altså ikke længere hele dokumentet, men springer fra relevant node videre til den næste. Derved misser man jo, formentligt, en masse information om ens oprindelige vidensbehov, og spørgsmålet er så om det bliver opvejet af det netværk af information man i stedet får spredt sig ud over.

Dette er i hvert fald hvad jeg tror artiklen går ud på. Jeg har nemlig ikke lige gidet læse den endnu. Men jeg læste da det meste af Biblogs opsummering.

Marc og bøssemusikken

2008-07-29T11:42:00.003+02:00

Det hele begyndte da Tina, sikkert ved at rode i vores ting, fandt i gammel billet til Take That i min og Lines lejlighed. Dette satte jo de fire rollespilleres egenskaber som detektiver i gang.
Med den masse af intellekt der opstod, da de hver især stillede deres fulde mentale kapacitet til rådighed, fik de udregnet at billetten jo måtte være min. Line var på det tidspunkt ikke at se i stuen, og de havde derfor, formentligt, glemt alt om hendes eksistens. Som logisk følgeslutning af at billetten jo var min, som de netop havde fastslået ved benhårdt efterforskningsarbejde, kunne de så konkludere at jeg havde været til pågældende Take That-koncert. Elementært, min kære Watson.
Efter de havde brugt deres knivskarpe vid på at kalde mig bøsse, valgte Marc at følge op, i anledning af hans, ifølge ham selv, forbedrede egenskaber indenfor retorik, med at påpege at jeg engang har været til Tori Amos-koncert, og at dét da i hvert fald gjorde mig til bøsse.
Følge med på deres høje niveau af muntre udtalelser og præcise betragtninger havde jeg ikke en chance for. Jeg fik kun udtalt at jeg synes det var rigeligt hårde ord fra en mand der går til Within Temptation-koncert. Specielt når det bakkes op af en pige der lytter til Manowar.

Så lad os tage et øjebliks pause, hvor vi dvæler ved de udtalelser der er blevet fremlagt her. Og lad os så se lidt på hvad der egentlig ligger i dem.
For det første så har langt de fleste bøsser jeg har mødt, haft langt bedre smag end de live rollespillere jeg har mødt. Jeg ved flere bøsser han en sær forkærlighed for kabaret, men jeg ved til gengæld også at de fleste live'ere har en forkærlighed for storladent, bombastisk heavy metal med fuldt synth-orkester. Så det er vel næsten det samme, bare med de letpåklædte dansepiger udskiftet med langskæggede finnere i lædertøj? For lige at sætte en sidste prik over det i, så vil jeg da også lige minde om at live're har en tendens til at være alt for glade for nervøst velour. I min bog skal en skønjomfru ikke være iklædt en kjole af nervøst velour. Så kan hun sådan set ligeså godt gå den sidste halve meter, taget et par brystvorteklemmer på og gå i swingerklub.

Det er sandt at man nok ser flere homoseksuelle til en Tori Amos-koncert, end til en Within Temptation-koncert. Men jeg vil så udvide den påstand med, at man nok også høre en del bedre musik til Amos-koncerten. Ikke at jeg tror de to ting nødvendigvis udelukker hinanden, men jeg vil til enhver tid fortrække inderlighed frem for storladenhed, et simpelt klaver frem for et forsøg på at få et keyboard til at lyde som et symfoniorkester og tekster jeg kan relatere til, frem for tekster der vist er omsyet til en teen-wicca-pige ud fra resterne af et gammelt live-scenarie.
Sig mig endeligt imod.

Samtale med pensionsmand

2008-07-28T19:00:00.002+02:00

En mand fra mit pensionsselskab havde sendt mig et brev, hvori han bad mig kontakte ham. Det havde en venlighed omkring sig der gav mig en mistænksom fornemmelse om noget ildevarslende. Dette viste sig at være helt forkert. Den flink mand ville bare høre om jeg havde nogen spørgsmål om den ændring af min pensionsordning de havde sendt mig et kæmpe brev om. Dette brev er jeg så ret sikker på jeg ikke har set, men min generelle forvirring når det kommer til pensionsordninger kan have camoufleret det for mit blik. Jeg skyndte mig at afskrive det hele som postvæsnet skyld. Hvilket, når man bor i vanløse, slet ikke er umuligt.

En af de ting han fortalte om, som jeg forstod, var livsforsikringen. Han nævnte at jeg kunne ændre hvem der ville blive tilgodeset i tilfælde af min død. Umiddelbart ligger Line som en naturlig modtager (selvom det lige nu egentlig er mine forældre), men jeg tænkte på om jeg rent faktisk ønsker det. I hvert fald er jeg ikke sikker på hun skal vide det.
Alle kender jo hendes glæde ved sko og hendes fornøjelse ved at købe dem. Og hun har før brokket sig over manglende penge til indkøb af dem. Og her for nyligt udtrykte hun, som følge af min opfordring til at hun skulle rydde lidt ud i hendes skosamling, at hun havde meget mere plads til sko før jeg flyttede ind.
Kan I også lægge to og to sammen? Hun mangler penge og plads. Det kan hun skaffe ved at rydde mig af vejen. Jeg tror ikke jeg tør have hende tilgodeset.

Dialoger i det Schmidt-Sørensen Stoltz-Nielsenske hjem

2008-07-19T16:03:00.002+02:00

Line spiller bowling i Wii Sports. På tidspunktet går det ud på at vælte svært opstillede kegle-sæt. Fem forsøg har man.

Line: "Åh nej, jeg vil bare ikke dø på den her!"

Lars: "Man dør altså ikke i bowling, skat."

Line: "Det er fordi man ikke går nok op i det så."

Nu har jeg aldrig...

2008-07-17T08:32:00.002+02:00

Kun to kontakter online på min msn. Og den ene er endda away! Selv lørdag nat klokken halv seks var der flere!
Ikke at jeg skal skrive til nogen. Men tanken om ikke at kunne skræmmer mig.

Hvad har netværkssamfundet gjort ved mig!?

Karma?

2008-07-10T15:52:00.003+02:00

Er I klar over at der findes et mærke af el-kørestole og el-scootere til handicappede der hedder Karma?

Hvad er der for en sviner af ens kundegruppe?!

Sygedag

2008-07-08T09:35:00.003+02:00

Så endte det alligevel med en sygedag. Endnu en hentydning imod at jeg ikke kan tåle godt vejr.
Sidste års festival var våd mere eller mindre fra ende til anden, og jeg kom ud uden nogen som helst helbredsmæssige problemer end træthed. Denne her festival var solrig plus jeg faktisk tror jeg fik mere søvn, og alligevel lægger jeg mig med hvad jeg vil kan beskrive som et stoppet hoved. Forrige år var ligeledes solrig og fantastisk. Alligevel lagde jeg mig der med halsbetændelse.
Jeg må få undersøgt denne statistik nærmere.

Efter Festivalen

2008-07-07T14:58:00.003+02:00

Line påbød mig smart nok at tage en ekstra fridag, så jeg ikke gik direkte fra en uge på Roskilde Festival tilbage på arbejdet. Man må sige at det har været en god ide.
Efter en uge med næsten konstant larm og mennesker overalt omkring en, er det rart at kunne sidde her helt alene, mens kæresten sover, i fred og ro. Det eneste her er mig og musikken i mine headphones.

Vejret har været bragende fantastisk hele ugen, så det er jo typisk at jeg er endt med ondt i halsen og gennemsnottet. Formenligt en fin blanding af de ganske kølige nætter, ølfrakker og den så frygtede urinstøv. Det er vist ikke kun mig der er endt som en syg stakkel her ved festivalenugens udgang. Jeg må se om jeg er frisk nok til arbejdet i morgen. Kan ikke lide at ting hober sig for meget op, men lige nu er jeg bare en hostede stakkel med kraftig tendens til næseblod og hvad der lader til at være en usynlig vabel.
Men vejret nægter jeg at klage over, mens jeg sidder her med knivskape tanlines og et højre øre der skaller hud. Håber ikke jeg ender med et blegt øre.

Det tog sin tid for mig at få købt min billet. Den noget våde, og derved kedelige, uge sidste år sad i mig, sammen med et musikprogram, jeg ærlig talt synes var det dårligste siden 2001, hvor jeg første gang var med, begejstrede mig ikke. Men i sidste ende fik vennerne mig overtalt. Og man hader jo at gå glip af noget.
Musikoplevelserne var da heller ikke mange. De fleste gange gik vi bare forbi, eller sad i området. Men to brændte sig dog fast. Og endda begge på samme aften.
Grinderman med Nick Cave og halvdelen af the Bad Seeds var galemands-fantastiske. Kørte derudaf med larm, støj og en hypnotiserende magt. Jeg kendte slet ikke deres musik inden, men jeg var medrevet med det samme. Senere gik the Streets på, og selvom jeg ærligt talt ikke havde så høje forventninger, var det en nærværende og afvekslende koncert med Mike Skinner der jo faktisk er en fremragende sangskriver.

Lejrlivet var også strålende. Vi kom til at ligge i Agora J, hvilket er stillezonen. Så ingen megafon efter klokken 22. Det gjorde mig ikke begejstret. Ej heller over at stå i kø for at få armbånd fra klokken halv 2 til klokken halv halv syv. Festivalens lovede "meget-forbedret" køsystem var fubar og virkede på uprofessionelt, ringere end sidste år og helt horribelt ringe udtænkt. Og når usolidariske røvhuller vælter hegnet ind til campingområdet klokken halv fire, og festivalen IGEN ikke gør noget ved det, så bliver man squ træt indeni.
Men selvom området først virkede ultimativt stinker, viste det sig faktisk at være dejligt. Masser af græs, ingen latterlige musikanlæg med skodmusik om natten (kun en talentløs guitarist), et rigtig godt tema med oprydning efter sig selv og et Hang Over Hospital hvor man kunne bytte lunkne øl til kolde. Desværre var det laaaaangt fra det meste, men så fik man da gået lidt. Eneste minus ud over det var det helt igennem talentløse og ringe band OldSchool JerkOff som ikke alene spillede "koncert"hver aften klokken 20 (hvor de spillede de samme fem numre fire gange hver samtidigt med de også prøvede at være morsommme mellem hvert enkelt nummer) også spillede deres demo (med førnævnte fem numre) hele dagen på deres fesne hjemmelavet anlæg. Magen til ego-onanister skal man lede længe efter; specielt taget i betragtning af hvor dårlige de var både rent teknisk som musikere og hvor dødsyge deres tekster var.
På plus-siden fik vi nogen rigtig søde britiske naboer og jævnligt besøg af nogen gevaldigt interesseret hollændere. Så der var fyldt med flinke mennesker omkring os derudover. Bortset også lige selvfølgeligt fra lejren lidt nede af vejen hvorfra en flok femtenårige solgte hash og prøvede at komme i slagsmål.
Men indenfor lejrens fire presenning-vægge hyggede vi os gevaldigt på skraldeøl, skraldevin og diverse shots. Dejligt lejrliv.

Men godt man ikke er spejder.

Flogging Molly

2008-06-25T13:36:00.005+02:00

I mandags var vi så til Flogging Molly-koncert. Opvarmingen hed vist nok the Pranksters, og deres præstation blev fint opsummeret af den fra Irland nyeligt hjemvendte og ufatteligt solbrune Heine da han lænede sig frem og hvislede "Heine er IKKE tilfreds!" Det var vi andre heller ikke så vi gik i baren.
Egentlig var det vores egen skyld at vi blev udsat for det forfærdeligt gymnasiefestband-agtige, poppy-Green-Day-efterligende Prankster-orkester. Vi skulle bare have lyttet til Tina. Ifølge hende skal man åbenbart helst ankomme til koncerter efter hovednavnets første nummer, og gerne sprit-stiv på øl fra et ikke-multinationalt og ikke-kapitalistisk bryggeri (som fx Heineken) .

Men selve Flogging Molly var fremragende. De virkede alle oplagte og endda endnu mere end da jeg så dem på Roskilde Festival i 20et-eller-andet. Der var også godt gang i publikum, så det hele gik op i en fin højere enhed. Igen vil jeg dog påpege at sammenblandingen af små gymnasiepigers spinkle hænder, hoppende mennesker og førnævnte pigers fyldte fadøl ikke er et godt mix når det kombineres med ryggen af min skjorte. Hvornår lærer folk det!? Hvis du skal drikke øl, skal du IKKE stå der hvor folk hopper! Og du skal forresten heller ikke hoppe der hvor folk drikker øl.

Jeg har mistet min røv.

2008-06-22T22:54:00.003+02:00

Ja, det er faktisk noget værre noget, men jeg har mistet min røv. Jeg sad her søndag aften og så den kamp jeg ellers havde set meget frem til, nemlig Spanien vs. Italien, og så skete det bare. Af faldt den.
Først hang den lidt i laser, og så pludselig lå den bare der på gulvet. Italien havde simpelthen kedet min røv af. Først i laser, og så helt af. Troede ikke den slags skete i virkeligheden, men der kan man bare se.

Hvordan nogen der ikke er italiensk-født kan få sig selv til at holde med dét hold, kan jeg simpelthen ikke forstå. Jeg har svært nok ved at forstå at italienerne selv gider det.

ReadAtWork

2008-06-11T13:11:00.002+02:00

Denne her side finder jeg slet og ret genial. Til alle jer der hellere vil læse på kontoret end arbejde præsenteres her: bøger forklædt som PowerPoint-præsentationer!

Endeligt en lusket hjælp til overspringshandlinger for de litterære.

Et stort fedt "FUCK JER".

2008-06-04T22:22:00.002+02:00

FUCK JER nummer 1: den 22. maj i Urban Puls gav Kirsten Holm (barchef på K-bar) en opskrift på en ganske særlig cocktail; nemlig en Zombie! Så til alle jer da påstår den ikke findes i andet end mit hoved: FUCK JER!

FUCK JER nummer 2: den 29. maj i 24timer skrev Laura G. Boesen om dyrearter der truer den danske natur. Og der nævner de såmænd troldkrabben; en af verdens største krabbearter! Så til alle dem der ikke troede mig da jeg sagde kæmpekrabber var ved at invadere os. FUCK JER!

Tak for i aften.

Skype

2008-05-30T08:03:00.001+02:00

Jeg har fået ny Skype-adresse.
Sig til hvis du vil have den.

Pizza

2008-05-26T10:42:00.005+02:00

Via Newz.dk fandt jeg denne artikel. Just-Eat har fundet frem til den mest populære pizza i Danmark.
Vinderen blev den gode, gamle Hawaii. Måske ikke så overraskende, da det er en af de få pizzaer der er til at finde på så godt som alle pizzariaer over hele landet.
Dog har Hawaiien ikke så høj en stjerne hos mange i dens almindelig form, med lunkne ananas-stykker i tørt format og strimlet, pink bov. Men Hawaiien ER faktisk en fantastisk pizza, når den er lavet rigtigt. Ikke overlæsset som så mange andre pizzaer (specielt når man er småfuld), men elegant tilbageholdende. Dens smag er simpel og ligefrem, men dog frisk. Samtidigt ligger den ikke så tungt i maven, som fx den gammelkendte kebab-pølse-skinke-bacon med pepperoni og ekstra ost. En ekstra bonus er at den heller ikke fedter i nogen udpræget grad, og ej heller lugter grimt.
Jeg mener at Hawaiien er en fortjent vinder.
Margheritaen på fjerdepladsen er dog en overraskelse. For mig at se skal en Margherita helst serveres iskold og med salt på kanten... ikke som et dejtallerken med tomat på.

Nu skal vi bare have gjort pizzaer med kartoffel og med kylling mere almindelig rundt omkring i landet. Og når jeg siger kylling, så mener jeg lækker, plukket, langtidsstegt kylling. Ikke sært skåret tern. Og ej heller nuggets.

At begynde på nyt arbejde

2008-05-24T12:00:00.003+02:00

Den bedste måde at begynde på et nyt arbejde, er altid ved at smide en masse tegneserier ud. Tror ikke jeg kommer op på det samme antal som i Roskilde, men jeg har sørme tænkt mig at prøve!

Jeg ved godt jeg ikke har fortalt meget om mit nye arbejde. Og i det hele taget har jeg ikke blogget meget. Min energi er vist bare blevet lagt andetsteds på det sidste.
Men jeg vil da ikke lade jer slippe for en opdatering om hvordan jobbet i Birkerød børnebibliotek går, nu hvor jeg snart har været her tre uger.

Velkomsten har været fantastisk. Mine kollegaer er både åbne og venlige, og ganske positivt indstillet. Det har gjort overgangen fra Roskilde lettere, og kun én gang har jeg været ti skridt fra at tage et s-tog den gale vej. Dog kan jeg nok ikke sige mig helt fri fra at savne Roskilde lidt ind i mellem ;-)

Som sagt kastede jeg mig direkte over tegneserier, med rollespils-bøgerne som mit næste mål. Derudover er jeg ved at blive kørt i stilling som indkøber af spil til pc og konsollerne. Biblioteket har i forvejen en meget lille samling af konsol-spil (meget meget lille), så den skal bygges op. Specielt skal der satses på Wii, da vi selv har sådan en i udlånet. Jeg har også fået en plads i indretningsgruppen, som lige er startet op. På næste møde skal vi have en dekonstruktiv rundtur på biblioteket og snakke om alle de ting vi er utilfredse med. Brok plejer jeg da at kunne finde ud af.
Jeg skal vist også have en finger med i nogen arrangementer. Det har jeg ikke gjort det meget i før, så det bliver spændende.

Det store indtryk har jeg ikke fået af lånerne. Jeg er kommet midt i godt vejr, og de fleste vil vist hellere i haven. Dog lader det til at der er knap så mange, pardon my french, tosser heroppe som der var i Roskilde (og her snakker jeg stadig om brugerne, og ikke om kollegaer :-D ).
Jeg har dog set et ældre ægtepar, iklædt ens tøj, på en tandem.

Martha Wainwright i Pumpehuset.

2008-05-18T11:13:00.002+02:00

På trods af en vis træthed efter en meget underholdende tivoli-tur i fredags, glædede både Line og jeg os meget til denne koncert.

Det var så første gang jeg har prøvet at sidde ned til en koncert i Pumpehuset. Men de havde venligt slæbt et utal af ganske komfortable stole ind i salen.
Det var dog ok at skulle sidde ned. Damens musik er rørende og kan sagtens tage fordybelsen.
Nu er jeg jo efterhånden gammel og sur, så når det ikke kun drejede sig om Wainwright med en guitar på scenen, men hendes band kom på, så synes jeg der var skruet en del for højt op for deres instrumenter. Heldigvis lod de ikke til at have det store problem med bare og stå i baggrunden og se lidt bovlamme ud.

Men ud over det var koncerten rent fantastisk. Hendes stemme er helt utrolig, samtidig med at hun virker både gennemsympatisk og lidt som en scatterbrain. Jeg havde ikke hørt meget af hendes nye album som udkom for et par dage siden, og hun spillede så godt som hele det nye og kun et par stykker fra hendes første, men alligevel sad vi helt fordybet gennem hele settet og de to genkald. Glæder mig nu til at få lyttet det nye album helt igennem.

Bagefter var der meet-and-greet med Wainwright nedenunder. Det tog en halv times tid for hende at komme ned, hvilket man vel kun kan brokke sig over når man er mig. Vi stod næsten bagerst fordi vi lige skulle have øl, og der gik lang tid før køen blev længere. Til gengæld blev den en del bredere.
Og igen var damen super-sympatisk. Gav sig tid til alle og smilede stort. Line fik sin autograf og et fint billede med hende, som jeg må sætte op her på et tidspunkt, når jeg får rejst mig. Så det bliver måske i morgen.

Og igen er jeg helt igennem enig med Gaffas anmeldere.

Sådan.

2008-05-16T00:07:00.000+02:00

Så tog de endeligt det guld!

Manglende også bare.

Kræmen af intarwebben.

2008-05-14T13:45:00.002+02:00

Her er tale om en side der på mange punkter er legemliggørelsen af ideen og ideologien bag internettet.
Mine damer og herrer... har har De cremen af cremen. Underholdingens højborg. LoLcats bragt til jer via i can has cheezburger!

kthxbye.

more cat pictures

Hvordan man ødelægger en ellers udemærket pinse.

2008-05-14T12:36:00.005+02:00

Pinsen var dejlig. Også selvom planten jeg fik af mine nye kollegaer formentligt afgik ved døden weekenden over. Det var ikke det der gik mig sådan på.

Og præmisserne for en fremragende pinse var skam på plads. Besøg hos forældrene (eller "mit hus på landet" som jeg også kalder det). Vejret var fantastisk. Sommerens første grill. Kæmpe isvaffel. Sol og strandtur (okay... det var kun Line der egentlig badede. Jeg stod bare skeptisk i vandkanten).

Men nu går jeg jo normalt ikke til fodboldkampe. Jeg ser det på tv, javel, men ikke live. Men her i mandags gjorde jeg en undtagelse. FCK vs. Aab i Parken. Jeg har jo været Aab-fan i samfulde 2½ år (holddaop for en trofast fan tænker du nok). Jeg brød mig egentlig ikke om den danske liga, men så sagde Line at jeg skulle holde med Aab. I forhold til mange af de andre krav hun gennem tiden har stillet til mig, virkede dette her helt rimeligt, så jeg indvilligede.

Billetterne kostede gratis pga. gavmild svigerfar. Det kunne meget vel blive en fodboldfest. Midtjylland tabte deres kamp, og Aab skulle kun have 1 point for at være kåret mestre med tre spilrunder tilbage! Og så... GUMMIBEN! De tabte ikke med 0-1, nej. Heller ikke 0-2. 0-3? Nej heller ikke. Men 0-4, squ!

Med 10 minutter igen kunne Line ikke klare mere, og vi forlod stadion i skam. Stiller bandende.

Nu har de sat... dælme bare at hente det ski... pokkers point på hjemmebane mod Brøndby!

Når vi nu snakker Facebook

2008-04-30T13:38:00.002+02:00

Til alle dem der mener de er aaaaaaaalt for gamle til Facebook, her er alternativet ;-)

Nu lakker det mod enden...

2008-04-29T15:00:00.000+02:00

... som manden sagde da han fik hældt fernis ned af ryggen.
Mit 16-måneders årsvikariat på Roskilde Bibliotekerne er nu så godt som slut, og onsdag den 30. er min sidste dag her.
Det har været et utroligt lærerigt år, der både har budt på en hel masse faglig viden og vist hvad gode kollegaer betyder! Og selvom det er trist at forlade biblioteket, ved jeg at jeg kommer herfra med en masse god ballast der nok skal holde mig ovenvande, selv når alting stresser til og lånerne bliver virkeligt mærkelige. Det var utroligt spændende for en (rimeligt) nyuddannede bibliotekar som mig at komme til så stort et bibliotek og med det samme opleve at blive betroet ansvar. Det betød så at jeg havde smidt over 200 tegneserier ud, før jeg fik vænnet mig til at jeg altså godt måtte gå ind af døren hvor der stod "Kun adgang for personale". Samtidigt lærte jeg også at man aldrig skal være helt stille når man befinder sig i magasinet. Og at det kun er den første måned man er ansat, at folk klemmer en mellem reolerne med et "årh, undskyld! Jeg vidste ikke du var der!". Den følgende tid bliver man klemt med et "Så kan du lade være med at være så stille." Jeg fik dog aldrig taget mig sammen til at købe en klokke, jeg kunne gå med om halsen.
En ting jeg dog forresten aldrig rigtig lærte var hvorfor rummet med rengøringsartikler er et af de mest velbevogtede og aflåste rum i biblioteket. Er nogen bange for vi drikker rengøringsmidler? Det giver ellers frisk ånde.

Men hvad jeg egentlig ville sige her var: tak for den tid jeg har været ansat her. Jeg vil savne stedet og jer. Jeg håber at kunne finde forskellige måder at arbejde sammen med Roskilde Bibliotekerne på igen, og jeg håber at høre en masse om hvordan det går med biblioteket i fremtiden. Jeg skal nok komme og besøge jer i ny og næ ;-)

På fredag begynder jeg på mit nye job i Birkerød. Kvik, kvieøjet og ufatteligt spændt.

Nyheder på sengen.

2008-04-29T14:02:00.002+02:00

I morges mente Line at en nyhed læst på en avis' hjemmeside, var så vigtig at hun blev nød til at vække mig, for at fortælle mig den.
Nyheden? At Ronaldo var blevet anholdt med tre prostituerede transvestitter.
Jeg har ingen ide om hvorfor hun mente det var så vigtigt for mig at vide!?